Sund og varieret kost

Vil du gerne spise sundere og mere varieret end du gør nu? Har du svært ved at finde ud af, hvad en sund og varieret kost bør, eller ikke bør, indeholde?  Så kan det være en fordel at få kigget på, hvor og hvordan du kan forbedre din kost?

At du får en sund og varieret kost kan betyde:

  • Du får mere energi
  • Du får dækket dit behov for vitaminer og mineraler gennem din kost
  • Du forebygger livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme og type 2 diabetes

Hvad vil en sund og varieret kost betyde for dig?

Når du spiser sundt og varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask. En sund og varieret kost indeholder både protein, kulhydrat og fedt i de rette mængder og af de rigtige typer.

Ved at spise lidt af det hele får du det, din krop har brug for, for at fungere optimalt, og samtidig nedsætter du din risiko for at blive overvægtig og få livsstilssygdomme.

Hvis du generelt spiser en sund og varieret kost og får regelmæssig motion, er der også plads til at spise lidt af det, der bare smager godt, men som ikke har nogen ernæringsværdi som fx slik og kager.
Det er også en del af det at leve sundt.

Vejledning i sund og varieret kost

Når jeg vejleder dig i sund og varieret kost, handler det om, at vi får sammensat din kost rigtigt, så du får dækket dit behov for protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler gennem hyppige og varierede måltider.

En sådan sammensætning af din kost kan bl.a. betyde, at du kan tabe de få ekstra kilo, som du har kæmpet med længe, eller at du bevarer din nuværende normalvægt.

Ud over at hjælpe dig med at få tilført næringsstoffer i de rette mængder, så vil en sund og varieret kost og små hyppige måltider også give dig et mere stabilt blodsukker dagen igennem.

Et stabilt blodsukker kan betyde at:

  • Du ikke falder i ”sukkerfælden” sidst på eftermiddagen.
  • Du har energi til alle dagens gøremål.
  • Du ikke overspiser til de enkelte måltider, og derved tager på i vægt.

 

Udgangspunktet for en sund og varieret kost er:

  • Spis små hyppige måltider.
  • Spis fiberrige kulhydrater.
  • Spis kød og kødpålæg med et lavt fedtindhold.
  • Drik meget vand.
  • Spis umættet fedt.
  • Spis mange grøntsager med et højt fiberindhold.
  • Skær ned på brugen af stegefedt.
  • Undgå for mange ”tomme” kalorier og sukkerholdige madvarer.
Eller send en besked

15 minutters gratis vejledning

Vil du høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med en sund og varieret kost, så ring til mig på tlf. nr. 28 60 27 68. Du kan få 15 minutters gratis vejledning første gang du ringer.
Eller send en besked