Forleden dag var jeg til konfirmation hos den mellemste af mine nevøer.
Han havde selv fået lov til at bestemme menuen. Det var jo hans dag. Og da en af hans livretter er pandekager, kom der en af de her pandekagebiler, som sørgede for, at vi fik pandekager til både forret, hovedret og dessert (Så på pandekagefronten er jeg fyldt op for det næste år).

Her efter var der kaffe, kage og chokolade.
Og for at det ikke skal være løgn, sluttede vi dagen af med lidt tapas.

Lad mig bare være ærlig. Jeg spise det hele.
Og endda så meget af det, at jeg nærmest kunne trille hjem.

Ikke en eneste gang, tænkte jeg;
”Ej, det burde jeg ikke spise”.
Eller
”Nu skal jeg dælme tage mig sammen fra i morgen, med alt det jeg har spist”

Sådan havde det ikke været, hvis jeg havde konsumeret den samme mængde mad, chokolade og kage for 10 år siden.

Jeg havde måske nok spist det samme. Men min dårlige samvittighed ville nage mig hele dagen igennem.
Jeg ville føle at jeg syndede. Det var jo alt det forbudte jeg spiste.
Og samtidig ville jeg lægge planer for, hvor sundt og restriktivt jeg skulle leve den efterfølgende uge, for at bringe balance i kalorieregnskabet igen.

Og Jesus (for nu at blive i konfirmationsterminologien), hvor har jeg brugt lang tid og spildt mange gode fester og megen god mad, på det tankespind.

 

Sådan har jeg det ikke længere

Hvorfor ikke?

Fordi jeg ved, hvad jeg skal gøre, når jeg står op næste dag.

Det er ikke den ene dag jeg går til fest, fødselsdage eller venindearrangementer, der sætter hverken min sundhed eller min vægt over styr.

Det er alt det jeg gør, og de valg jeg tager, alle de andre dage.
Det betyder, at det er min hverdag der sætter standarten for min sundhed og min vægt.

Jeg har en livsstil, en base, jeg altid vender tilbage til, når jeg har været ude som i søndags.

Jeg ved, at den måde jeg lever mit hverdagsliv på, og den mad jeg har i mine skabe og skuffer gør, at jeg har en grundlæggende sund livsstil. Det er ikke længere noget jeg tænker over. Det er bare noget jeg gør.

Og det er, for mig, det en sund livsstil handler om.
At kunne nyde når du er ude, og vide, hvad du skal vende tilbage til, når hverdagen melder sig igen.

Det er en af de første ting jeg lærer de af mine klienter, som tidligere har været fanget i slankekure, forbud og dårlig samvittighed.

 

Sundhed og vægttab handler ikke om forbud og slankekure.

Hvis du drømmer om at have en sund livsstil og få et fornuftigt og afslappet forhold til mad (og drikke), vil jeg anbefale, at du dropper dine slankekure og de restriktive kostretninger. Begge dele virker kun i de dage du følger det. Det øger din risiko for, at din vægt stiger endnu mere, og at du går ofte rundt med evig dårlig samvittighed.

Det synes jeg, livet er for kort til.

Har du det på samme måde, når du går til fest, som jeg havde det for 10 år siden? Får du dårlig samvittighed, når du er ude, og spiser noget, du ikke synes du burde spise?

Og planlægger du gang på gang, hvordan du skal starte op på en ny slankekur, når det igen bliver mandag?

Vil du gerne lære, hvordan du får en sund livsstil, som gør at du ikke længere skal pendle mellem at gøre noget forbudt og gå på slankekur?

Så kan jeg hjælpe dig.

På denne side, Hjælp til vægttab, kan du læse mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med dit vægttab.

Hvis dit mål ikke er at tabe dig, men gerne vil have fokus på din generelle sundhed, kan jeg også hjælpe dig med det. Hvordan jeg gør det, kan du læse mere om her.