Koldhævede boller med havregrynHjemme hos os kan vi rigtig godt lide at hygge med en lun og friskbagt bolle om morgenen.

Men min tid er er alt for knap til at stå op og lave dej, forme og bage bollerne inden dagen for alvor går i gang.

Der går nemt et par timer med at lave dej, ælte, vente på hævning, ælt igen, forme bollerne, vente på hævning igen, rengøre et fedtet og meldrysset bord og for først derefter at sættet bollerne i ovnen.

Koldhævede boller er så nemme at arbejde med, og har været min redning de sidste mange år. Der er ingen dej på fingrene, og der er ikke mel ud på hele bordet.

Jeg rører dejen sammen om aftenen, og lader den hæve i køleskabet natten over. Når jeg står op om morgenen tænder jeg ovnen, sætter dejen på en bageplade med to skeer, sætter pladen i ovnen og serverer friskbagte boller 30 minutter senere.

Imens bollerne bager kan jeg nå at gå i bad og smøre madpakke.
Og bollerne når at køle af inden vi går ud af døren, så min søn, Johan, har ofte også en nybagt bolle med til sin eftermiddagsmad sammen med et stykke frugt.

 

Jeg veksler mellem to opskrifter på koldhævede boller

De her koldhævede boller med havregryn er vores foretrukne for tiden.

Jeg har ellers i lang tid bagte disse koldhævede fuldkornsboller, men Johan er blevet lidt træt af dem.

Selv om opskrifterne minder rigtig meget om hinanden, har han ret i, at de her koldhævede boller med havregryn er anderledes end dem med kerne.

Selv om bollerne umiddelbart ser hvide ud, er de fyldt med mættende fuldkorn fra havregrynene og den hvide fuldkornshvede. Så det er en nem måde at noget ekstra fuldkorn ind i kosten, uden at det virker groft.

 

Koldhævede boller med havregryn

Del 1

  • 200 g havregryn
  • 4 dl vand

Bland vand og havregryn i en stor skål, og lad det trække i minimum 30 min, så det bliver en blød grød. Du kan sagtens lade det trække længere.

Del 2

  • 1 dl lunken vand
  • 1/2 pakke gær
  • 25 g flydende Becel eller en anden oliemargarine
  •  1 tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 125 g yoghurt naturel med max 0,5% fedt
  • ca. 200g hvedemel
  • ca. 200 g hvid fuldkornshvede

Opløs gæren i vandet og rør det i havregrynsblandingen.
Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt i ca. 10 min. enten med røremaskine eller håndmixer med dejkroge.

Dejen skal være godt klistret, men stadig rimelig fast når du har rørt den sammen. Hvis den er alt for flydende, bliver bollerne flade, når de bliver bagt.

Stil dejen overdækket i køleskabet natten over.

Når du står op

Sæt et lille ildfast fad med vand i på en rist nederst i ovnen, og  tænd ovnen på 250-275 grader varmluft.

Sæt bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir med 2 skeer.

Når ovnen er varm sætter du bollerne ind og skruer varmen ned til 200-225 grader.

Bage bollerne i 15-20 minutter til de er gyldne og sprøde.

Tag boller ud og lade dem køle lidt af på en rist inden du serverer dem.