Boller i karryHer i huset elsker vi boller i karry. Det er en ret der er nem at gå til, og den kan fryses ned i portioner til de dage, hvor der ikke er så meget tid til at lave aftensmad.

Jeg laver min fars til kødbollerne med havregryn i stedet for mel. Det giver lidt ekstra fuldkorn til det daglige indtag.

Jeg tilsætter altid ekstra fuldkorn i de retter, hvor jeg kan, og hvor det ikke går ud over smag eller konsistens. Og i fars til både boller i karry og frikadeller fungerer det rigtig godt at erstatte det almindelige mel med havregryn.

Derudover jævner jeg min karrysauce med Maizena, i stedet for at lave en opbagt sauce. På den måde sparer jeg en del på mængden af fedtstof.

Boller i karry

Kogte kødboller:

  • 500 g hakket kalve- og svinekød med max 10% fedt
  • 2-2½ dl skummet- eller minimælk
  • 1 æg
  • 1-1½ havregryn
  • 1 fintrevet mellemstort løg
  • 1-2 tsk. salt
  • Friskkværnet peber

Kom alle ingredienserne i en skål og rør farsen grundigt sammen. Hold evt. lidt af havregrynene og mælken tilbage, og juster farsen med det, hvis den enten er for lid eller for fast.

Den færdige fars skal være lidt lind i konsistensen.

Lad herefter farsen hvile i køleskabet i 30-45 minutter.

Rør farsen godt igennem. Hvis den er blevet for fast, kan du tilsætte lidt mere mælk.

Sæt en mellemstor gryde med vand og salt i kog.

Form en kødbolle med ske og hånd og læg den i det kogende vand.

Kog kun et lag kødboller adgangen. Hvor mange kødboller du kan have i et lag afhænger af diameteren på din gryde.

Kog hvert hold kødboller i 8-10 minutter til de er faste.

Tag de kogte kødboller op med en pastaske eller en hulske, og lad dem dryppe af i et dørslag eller i en sigte.

Kog resten af kødbollerne på samme måde.

Når sidste hold kødboller er kogt, sier du kogevandet og stille det til side (du skal bruget det til saucen

NB: Jeg laver kødbollerne lidt større end en valnød.

 

Karrysauce:

  • 1 finthakket mellemstort løg
  • 1 revet syrligt æble (uden skræl)
  • 1/2 – 1 spsk. Karry
  • Kogevand fra kødbollerne
  • 1 spsk. flydende fedtstof
  • Maizena/majsstivelse
  • Salt og peber

Varm fedtstoffet op i en gryde ved medium varme.

Damp løgene heri, uden de tager farve.

Tilsæt herefter revet æble og karry og lade det svitse lidt.

Tilsæt 1/2 – 1 liter af kogevandet, og lad det koge op.

Jævn saucen med Maizena, og lade den koge godt igennem.

Smag herefter saucen til med karry, salt og peber.

Tilsæt kødbollerne og varm dem i saucen.

 

Server dine boller i karry med kogte ris samt en råkost, dampet broccoli eller letkogte grønne bønner.